SÅDAN – NEXT STEP! Velkommen til PADI Advanced Open Water Diver kurset – dit næste trin på din rejse som dykker. Dette kursus er for dig der allerede har gennemført et begynderkursus (PADI Open Water Diver), men bare er klar på mere viden og eventyr under overfladen.
DYK DYBERE! Udforskning, spænding, oplevelser – det er, hvad PADI Advanced Open Water Diver kurset handler om. Kurset er designet til at fremme din dykning og gøre dig til en bedre og stærkere dykker, og du kan starte straks efter, du har taget dit PADI Open Water Diver kursus. Dette kursus vil med sikkerhed bidrage til at opbygge din selvtillid ved princippet ”tænke som en dykker” og udvider dine dykkerfærdigheder under kyndig vejledning af en af dykkercentrets erfarne dykkerinstruktører.
5 DYK – LILLEBÆLT VENTER! Du har mulighed for at skræddersy dit kursus ved at vælge mellem vores mange specialedykkerkurser. Disse specialedykkerkurser vil introducere dig til nye dykkerområder, og giver dig mulighed for at udvikle dine færdigheder, samtidig med at du oplever sjov med dykning på nye måder.
Kurset er opbygget på den måde at du laver 5 adventure dyk. Altså du laver 5 dyk, hvor 2 af dem, dybdedyk til 30m og navigationsdyk er obligatoriske – resten kan du selv vælge. Blivdykker.dk samt din instruktør vil til en enhver tid have vores anbefalinger til, hvilke dyk du skal tage med udgangspunkt i dine behov. Hos BLIVDYKKER.DK, vil du have mulighed for at vælge imellem en masse forskellige typer dyk så som strømdyk, natdyk, Peak Performance Buoyancy, søg og hæv og mange flere.
KURSUS-PLAN
Kurset tages typisk over to dage og i løbet af en weekend. Ca. 1 uge inden kursusstart vil din instruktør tage kontakt til dig omkring mødetid, mødested og andre relevante oplysninger. Ønsker du et specielt tilrettelagt program vil der komme en merudgift. Vi er klar til at sammensætte en kursusstruktur som passer lige præcis dit behov. Vi anbefaler dog altid at du tilmelder dig kurset i god tid, så du har mulighed for at læse kursusmanualen.
Efter at du har bestået kurset bliver du selvfølgelig certificeret PADI Advanced Open Water Diver, hvilket også er et tegn på at man har gennemført et internationalt anerkendt dykkerkursus. Som PADI Advanced Open Water Diver får du adgang til at dykke til max 30m, over hele verden og rig mulighed for at afprøve kræfter med flere spændende udfordringer fra PADI’s uddannelsessystem.
PROFESSIONEL DYKKER SKOLE! Hos os, BLIVDYKKER.DK, afvikler vi små hold – maks 6 elever pr. instruktør. For dig betyder det mere sikkerhed og mere fleksibilitet. Vi ved hvad vi laver, og har kun dybt professionelle instruktører tilknyttet vores skole. Derudover og noget af det, som vi er allermest stolte af, så er vi Lillebælt entusiaster og ikke mindst ambassadører. Så når du skal dykke i det til tider strømfyldte og drilske Lillebælt, så er du kommet til det helt rette. Lillebælt er vores baghave og vi elsker at vise det frem!
ALT INKLUSIV
Hos os er prisen alt inklusiv! Det betyder, at du får alt det du skal bruge til at gennemfører et kursus – ingen skjulte udgifter eller gebyrer. Alle vores grund- og speciale kurser er inkl. leje af udstyr, teorimaterialer og certificeringsafgift – altså er prisen ALT INKLUSIVT, medmindre du selvfølgelig gerne vil investere i ekstra lækkert dykkerudstyr til dig selv.
DOG (der er et lille men) skal du selv sørge for forplejning under hele kurset. Vi vil stille med postevand.
KURSUS KRAV:
– Minimum 12 år (der er mulighed for at blive certificeret Junior Advanced Open Water Diver, hvis du er mellem 12 og 15 år. Her skal du dykke med en voksen certificeret dykker og får en max dybde på 12m.) *
– Udfylde og underskrive udleverede/tilsendte materialer.
*Hvis du er 10-11 år og gerne vil have et Junior *Advanced Open Water Diver dykkercertifikat, kontakt da skolen og hør om mulighederne.
VARIGHED:
2 dage
PRIS:
Se vores aktuelle pris.
KOMBI-PAKKE:
Advanced Open Water Diver + Rescue Diver: 5.000 kr. (kontakt os for nærmere information)
DETTE ER INKLUDERET I KURSET:
- Materialepakke
- Leje af komplet udstyr til alle dyk.
- 5 kursusdyk i åbent vand.
- Certifikat ved beståelse af kurset.